Cuvette steg med sort Kampot peber

Du skal bruge:

  • 1 cuvette (ca 200 gram per person)
  • Himalaya salt
  • Sort Kampot peber
  • 3 dl vand
  • 2 gulerødder, skåret i halve
  • 4 fed hvidløg, ikke pillet
  • 2 spiseskeer All round krydderi

Fjern sener og rids fedtet i firkanter, pas på med ikke at skære ned i kødet. Gnid nu med masser af friskkværnet Himalaya salt og friskkværnet sort Kampot peber.

Læg stegen på en rist ovenpå en bageplade og steg den 15 minutter ved 250 grader.

Tilsæt vand, gulerødder, hvidløg og all round krydderi. Sænk temperaturen til 160 og steg videre i 50-55 minutter, alt afhængelig af hvor rødt du ønsker kødet. Kernetemperaturen skal være mellem 55 – 60 grader.

Lad stegen hvile i 15-20 minutter inden den skæres i tynde skiver. Husk at skære på tværs af kødtrådene.

Mens kødet ligger og hviler, sies bouillonen over i en gryde hvor det koges op. Jævn det enten med meljævning eller lidt fløde og smag til med salt og Kampot peber.

Server med bagte kartofler og hvidløgsflutes

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *